Papkasser på skinner
Som i nok ved, er vi glade for papkasser. Ronja og Victor bruger dem til leg, gemme og en god lur. Og mor kan godt lide at forme dem, så de ligner noget andet. Vi har f.eks. tidligere haft adskillelige slotte, en kampvogn, en lade og en flyvemaskine, for at nævne nogle få. Nu byder vi alle velkommen ombord på vores fine nye fut tog!
Hvordan er det lavet?
Jeg har ikke fulgt nogen opskrift, men er blevet inspireret af diverse billeder fundet på Internettet. Toget består af en aflang papkasse ("snuden") der engang indeholdte en topmadrass fra Jysk og en papkasse fra en af vores mange ZooPlus bestillinger. Jeg har dertil brugt pap fra en tredje papkasse til at lave nogle af detaljerne, som f.eks. hjulene. Udover vinduerne, er der hul i spidsen af toget, så kattene kan kravle ind i toget i en slags tunnel. Der er gennemgang mellem de to papkasser.
Samlet med Hubu
Som mange af vores andre pap projekter er det hele sat sammen med de farverige Hubu skruer. Skruerne er skabt til at bygge ting af pap til børn, men kan også bruges til missebørn. De gør et fantastisk arbejde og holder langt bedre end tape. Det giver nye muligheder i pap byggeprojekter.
Hvordan bruger vi det?
Når jeg kaster mig over et nyt pap projekt er Ronja og Victor altid med. De bliver nysgerrige når stuen flyder med pap og jeg tror efterhånden godt at de ved at jeg bygger noget til dem. Det kan være problematisk at skære huller i en papkasse, når der sidder en kat indeni, så det går ikke hurtigere af at de deltager. Men en del af hyggen ved disse gør-det-selv projekter er at kattene er med.
Victor bruger dagligt toget til at få sig et overblik fra toppen af taget og her ligger han gerne om aftenen. Ronja er mere til at ligge i en papkasse på snuden af toget. Hun synes også at det er sjovt at gå på opdagelse inden i toget. Man ved aldrig om mor har smidt godbidder derind!
Læs mere
Flere gør-et-selv papprojekter til katte
Papkasser med juletema
Halloween spøgelseshus af pap
Kattemad fabrikken og divaen
Pappallads af små flyttekasser
Gør-det-selv aktivitetslegetøj