Lille Poul Savnet

Lille Poul var min første genudsætningskat og starten på et kæmpe neutraliserings arbejde med områdets katte. Lille Poul var vildtlevende, men stolede som den eneste i nogen grad på mig. Derfor fik jeg et tæt forhold til hende, hvor hun kom forbi næsten hver aften og spiste hvad jeg serverede. Jeg rørte aldrig ved hende, for det gad hun ikke. Men hun rørte mig dybt og jeg elskede hende som min egen. De sidste billeder jeg har af Lille Poul er fra d. 27 oktober 2019. Siden har jeg ikke set hende.

Et af de sidste billeder af Lille Poul.

Holdte hovedet koldt


Da hun til tider er væk i nogle dage af gangen, lagde jeg først ikke noget i det. Efter en uge uden spor af hende blev jeg bekymret. Men da hun før har været væk i ugevis, for så at dukke op som om intet var hændt, holdte jeg hovedet koldt. Hun forsvandt også tidligere på året, hvor jeg nåede så langt som at sørge over hende. Det ville jeg ikke gå igennem igen, hvis det skulle vise sig at hun var okay.

Så megen sorg


Samtidig skete der noget andet i mit liv, som fyldte rigtig meget. Min svigermor lå for døden og sov ind få uger efter at jeg sidst så Lille Poul. Det gjorde ikke at jeg bekymrede mig mindre om Lille Poul. Men jeg ville ikke belemre min mand med min sorg over katten, midt i hans sorg over sin mor. Så jeg holdt det til få tåre på mine aftenture hvor jeg var ude og fodre katte. Derudover kunne jeg simpelthen ikke klare at miste to på en gang. Jeg måtte døje med et tab af gangen og eftersom jeg ikke vidste besked om Lille Poul, var det sorgen over hende som jeg udsatte.

Efterlyst

Jeg ledte højt og lavt efter Lille Poul og havde endda kontakt med en dygtigt clairvoyant. Desværre fik vi ingen brugbare svar ift. at finde hende (død eller levende). Efter noget tid omdelte jeg løbesedler og hang efterlysnings sedler op i området. Jeg forsøgte mig selvfølgelig også i diverse efterlysningsgrupper på Facebook.

En dag fik jeg respons på min efterlysnings plakat. En mand skrev til mig at han flere gange havde cyklet forbi en død kat tæt på vores hus. Han stoppede dog ikke op og pludselig var katten væk. Men han mente at genkende katten på de billeder, der var på min efterlysnings plakat. Han var ret sikker i sin sag.

Min udlejer fortalte desuden hvordan en anden mand tidligere var kommet forbi efter en pose. Den skulle bruges til en død kat han havde fundet længere oppe af vejen. I begge tilfælde blev katten set samme sted og på samme tid. Tidspunktet for begge episoder passer med hvornår Lille Poul stoppede med at komme til aftensmad.

Så selvom ingen har tjekket katten for øretatovering/chip eller har taget et billede, så er jeg ret sikker på at det er Lille Poul der er tale om i disse historier. Jeg har forsøgt at finde manden med posen, dog uden held.

Vejen herfra

Hvis det er Lille Poul som lå død ved vejen, kom hun herfra som jeg havde ventet. Hun blev formentlig ramt af en bil, mens hun krydsede vejen. At hun lå tæt ved vejen, vidner om at det gik hurtigt, hvilket jeg er taknemmelig for. Jeg havde altid bare forestillet mig at jeg ville finde hende og kunne tage hende med hjem. Her ville jeg begrave hende ved hendes shelter.

Jeg har mange gange tidligere været ude og lede efter en død Lille Poul ved vejen. Enten fordi hun havde væk længe eller fordi jeg havde set noget hvidt i vejkanten. Så jeg har altid været forberedt på at det var sådan hun skulle herfra. Det gør det dog ikke nemmere og jeg ville ønske at jeg kunne få endelig vished. Grunden til at jeg har to døve indekatte, er at jeg bor lige ved en trafikeret vej. Men de katte som bliver født vildt i området, som Lille Poul, kan jeg ikke gøre noget ved.

Lille P's Plads

Det betød meget for mig at få hende begravet, så det er jeg ked af at jeg ikke kunne tilbyde hende. Hun fortjente at en der elskede hende, samlede hende op og lagde hende på et endeligt hvilested. Sådan skulle det åbenbart ikke gå.

Jeg har således ikke noget gravsted til hende. Men det lille område ved hendes shelter vil altid være Lille Pouls plads og det er hermed markeret med en lille sten og en lanterne. Her satte hun et kæmpe pote aftryk i mit hjerte og jeg ved at hun også var elsket af vores følgere. Hun var noget ganske særligt.

Jeg har altid sagt til min mand at "jeg går ned til Lille Poul", når jeg skulle ud og fodre katte. Også efter at der kom mange andre katte til. Nu siger jeg bare at jeg går ud eller "jeg går ned til misserne". Men jeg går stadig ned til Lille Poul hver eneste aften og nogle gange tænder jeg også et lys for hende.

En illustration i hendes ære

Før jeg hængte efterlysningsplaker op, aftalte jeg med en dygtig tegner at hun skulle lave en illustration af Lille Poul. Lille Poul skulle sidde i sit træ, som er en kristtjørn og man skulle kunne se hendes lidt korte hale og hendes hjerteformede plet. Jeg synes at Line fangede min vision rigtig godt. Tak for tegningen, den er jeg virkelig glad for.

Min Lille Poul er fortsat højt elsket og savnet - hvor end hun er ❤️

Lille Pouls arbejde fortsætter

I den korte tid vi havde fornøjelsen af Lille Poul lærte hun mange om de vildtlevende kattes kår og om vigtigheden af neutralisering. Hun var en højt elsket kat, ikke bare af mig (hendes fodervært), men af mange af vores følgere. Det var altid min plan at lave noget merchandise med Lille Poul, så hendes fans kunne få hende med hjem i stuerne. Jeg var lige akkurat for sent ud til at nå det imens hun levede. Men ved hjælp af merchandise fortsætter Lille Pouls arbejde fra den anden side af regnbuen. For ved køb af en Lille Poul mulepose eller krus, donerer vi 50% af salgsprisen til en organisation der arbejder for Danmarks katte. Læs på vores blog hvem vi støtter netop nu.

Læs mere

Om Lille Poul
Da Lille Poul forsvandt
Om at være fodervært
Guide til genudsætning
Vildtlevende katte i DK

No Comments Yet.

Leave a comment