Sjov katte aktivering med papir og emballage

Sjov katte aktivering med papir og emballage

25. juni 2017 0 Af Humom

Enhver katteejer ved, at hvis man flytter rundt på møblerne derhjemme, så synes katten pludselig, at det er vældig interessant. De skal undersøge det, så snart noget ændrer sig. En nem måde at ændre omgivelserne derhjemme på midlertidigt, er ved at smide noget pap, papir eller plastik på gulvet som de kan lege med. Det kan f.eks. være indpakningspapir eller bølgepap. Ronja og Victor har altid en fest, når der kommer noget nyt materiale at rode rundt i. Når det ikke længere er interessant, eller man bliver træt af at se på det, kan det gemmes væk eller smides ud. Det er vigtigt for indekattes mentale helbred at blive aktiveret og stimuleret. Herunder er nogle eksempler på hvad Ronja og Victor synes at det er sjovt at lege med.

Papirdug

Jeg har en rulle papirdug liggende, som jeg udelukkende bruger til mine katte. Jeg river et stort stykke af til dem engang imellem. Det er sjovt at rode rundt i og lave huller i. Et stykke kan holde dage og nogle gange uger.

 

Emballage papir

Når menneskene køber noget nyt er der næsten også altid noget at lege med for kattene. Her er det et langt stykke papir en ung Victor hygger sig med.

 

Bobbelplast

Det er altid sjovt at lege gemme i gennemsigtig plast og jage legetøj - eller hinanden! Her kan i se hvor kåd Victor bliver og forsøger at få Ronja til at lege. Hun er nu mere interesseret i bare at sidde på bobbelplasten og synes at han er lidt irriterende.

 

Stor flad papkasse

Katte elsker papkasser, men ikke kun de små af slagsen. Efter en tur i IKEA havde vi denne flade papkasse som skabte stor glæde i månedsvis.  Jeg lagde bolde i den, som trillede når kattene gik på kassen (eller mor vuggede den, når en vis mis havde plantet sig solidt på den).

 

Skum peanuts

Mere emballage der kan fange kattes interesse.

Forhåbentlig har du fået nogle gode ideer til, hvordan du nemt kan lave et spændende indendørs miljø for dine katte. Så husk kattene næste gang du modtager en pakke eller har købt et nyt møbel. Hvis du vil se mange flere ideer til gør-det-selv projekter til aktivering af katte, skulle du næsten tage et kig på denne playliste.