Skovle Skema
Kan du heller ikke huske hvad du fik at spise for to dage siden? Så har du nok heller ikke styr på hvor ofte din kat går på kattebakken. Du har sikkert et bud, men måske er det helt ved siden af og hvad er det så værd i en samtale med dyrlægen? For det er selvfølgelig ikke så interessant et emne i sociale sammenhæng, men urinvejsproblemer og dårlig mave er ret almindeligt hos katte. Og din viden kan få dig afsted til dyrlægen i tide og måske hjælpe til at stille diagnosen.
Velsignet med kattebakker
Jer som har katte der udenlukkende klarer toiletbesøg udenfor, er heldige at slippe for at skovle tis og bæ op på daglig basis. For ikke at snakke om alle de penge i sparer på kattegrus, som skal slæbes hjem når man har kattebakke! I slipper helt for at kigge (og lugte til) de skrækkelige kattebakker der står og fylder. En rigtig øjenbæ om man vil 😉
Men kattebakker følger selvfølgelig med hvis man har indekatte. Os med indekatte, har så tilgengæld den fordel at vi får et unikt indblik i vores kattes efterladenskaber. Det lyder måske ikke som en fordel, men lige netop kattens toiletbesøg kan afsløre mange helbredsmæssige problemer. Med kattebakken har vi mulighed for at opdage problemer i tide, som eller måske helt var gået vores næse forbi. Hvordan skal man f.eks. opdage blod i urinen hos en kat der tisser ude? Det ser man ikke før katten har så ondt at den som et råb om hjælp tisser indendørs.
Husker som en skovl
Som ejer af indekat har man altså adgang til mere viden om sin kat. Men jeg oplever personligt at det kan være svært at svare præcist på dyrlægens spørgsmål om hvad man har skovlet op af bakken. Det har især været relevant for mig, da Ronja en overgang døjede meget med dårlig mave. Jeg svarede dyrlægen efter bedste evne, men min MS hjerne er ikke altid den mest pålidelige. Der kunne jeg godt have ønsket mig at jeg havde mere præcise svar, så vi måske kunne have opklaret problemet hurtigere.
Ronja har ligeledes kroniske problemer med urinvejene, som vi symptom behandler. Jeg vil gerne holde øje med om hun pludselig tisser hyppigere, da det betyder at jeg skal sætte dosis op i en periode. Derfor er jeg kommet frem til at jeg simpelthen bliver nødt til at føre dagbog over hendes kattebakker vaner.
Et hjælpemiddel
Ronja og Victor går på de samme kattebakker, så jeg kan ikke nødvendigvis skælne hans fra hendes efterladenskaber. Men jeg kan tælle hvad de totalt laver af nummer 1 og 2 på daglig basis og notere mig hvis der f.eks. er en som har hård eller blød afføring. Det kom der dette hjemmelavede skema ud af.
Skemaet er meget simpelt. Jeg sætter en streg for hver urinklump i feltet "Nr 1" og en streg for hver pølle jeg skovler op i "Nr. 2". Er der noget at bemærke, noterer jeg det ned i det sidste felt.
Jeg har udfyldt skemaet i en måned nu og er allerede blevet lidt klogere. Jeg troede at Ronja og Victor havde afføring 2-3 gange dagligt, men de er faktisk kun på potten 1 gang om dagen begge to! Nu er jeg lidt bedre rustet til dyrlægebesøg, der drejer sig om urinveje eller tarmproblemer i fremtiden, for jeg vil kunne sige præcis hvornår problemer opstod. Hvis det er et værktøj som du også kan bruge, kan du downloade skemaet ganske gratis her.
Skemaet herover er i A4 som du bare kan printe. Selv har jeg skaleret mine ned i A5 størrelse og lavet dem som en blok, jeg har liggende ved siden af kattebakkerne. Bum bum, var det lige smart! Haha. Ja det kan være at du tænker at jeg er tosset, men måske sidder der nogle derude, som også kan bruge det.
Så skovl og skide være med det 😉