Ronja

Ronja

Ronja den lille bulldozer

Ronja er en klassisk brun-stribet tabby, som blev fundet omvandrende alene i Køge i april 2015. Dem som fandt hende var rare at indlevere hende til Roskilde Internat (ejet af Dyrenes Beskyttelse). På internatet gik hun under navnet Ida og du kan læse hvorfor vi omdøbte hende Ronja her. Herunder kan i se hendes annonce fra internatet.

adopter døv kat

Dyrlægen på internatet fandt hurtigt ud af, at hun er døv - hvorfor hun er det, vides ikke. Hun blev vurderet til at være født omkring november 2014. Vi adopterede hende i starten af Maj og hun nåede kun at "sidde inde" i 2 uger. Ronja har en dejlig blød pels, flotte knurhår, lyserøde og sorte trædepuder og vejer i dag ca. 3,8 kg.

Personlighed

Ronja er en meget nem og "easy going" kat. Hun tilpassede sig enormt hurtigt sit nye hjem da vi adopterede hende og hun har ingen problemer med nye ting eller fremmede mennesker. Hun hopper gerne op på skødet af vores gæster - især hvis de har mad. Det er ikke fordi, at hun er den vilde kælekat, som Victor er med sin mor og far, men hun vader gerne over fremmede eller slår sig ned på dem og tager sig et bad hvis det passer hende. Vi kalder hende en lille bulldozer, fordi hun er ligeglad med hvad hun træder på eller vælter på sin vej. Når hun får "zoomies" (eller krudt i røven) tidligt om morgenen, gælder det om at gemme sig under dynen, for pludselig kommer hun fræsende hen over sengen med klørene ude! Og hendes klør er meget spidse. Hun er super kær, men ikke altid lige yndefuld. 

Største passion

Mad! Både menneskemad og missemad. Ronja elsker katte godbidder og det meste vådfodder, men hun er også helt tosset med chips, mælkeprodukter (som creme fraise, ost og sødmælk) og tigger både Doritos, pomfritter og tikki masala! Man skal passe på med mad omkring Ronja. Man kan ikke gå fra en skål dip eller sågar et stykke chokolade (som er giftigt for katte!). Hun roder gerne i tomme pizzabakker eller slikker fedt af stegepanden når man ikke kigger. Jo, Ronja er madglad.

Yndlingslegetøj

Bordtennisbolde! Og catnip/baldrian legetøj.

Sære vaner

Ronja elsker sure tæer, sokker og sko! Se en sjov video her.

Ronja har mange sjove lyde og kan være utrolig højlydt. Hun "råber" gerne når hun leger eller inden hun hopper op i kradsetræet. Hun ynder også at synge i døråbninger, for derefter at hoppe op og sætte sig fast i dørkarmen som en anden abe-kat (hø hø). Desværre for os hørende at hun også er tone døv.

Hun kan ikke lide at man (Victor eller menneske) rører hendes ører. Derfor lægger hun dem ofte tilbage, når man rører hende, selvom hun ikke er sur. Ronja spiser helst ikke samme slags vådfodder to gange i træk, så der skal serveres noget forskelligt hele tiden.

Primære sovesteder

Ronja sover gerne øverst i kradsetræet i stuen. Her kan hun være helt i fred for Victor, for der kommer han aldrig. Derudover ligger hun meget i sin fletkurv med lammeskindstæppe. Hun har også sin helt egen lille papkasse i køkkenet. Når hun sover der, kan hun nemmere registrere, når hendes mennesker kommer hjem, da det er tæt ved entreen. Om natten sover hun først i sin lille seng under natbordet og senere rykker hun op i sengen til/på mor.