Ramen & Harry

Ramen

Ramen er en usandsynlig smuk missepige født i forsommeren 2018. Hun har en rødhåret bror og muligvis en søskende mere der er hvid med tabby og semilanghåret. Jeg tror at Miko er hendes mor. Ramen gik i fælden i september og kom en tur til dyrlægen. Her blev hun neutraliseret, vaccineret og øremærket. Dyrk lige hendes flerfarvede trædepuder!

 

Genudsat

Da Ramen var frisk igen blev hun genudsat. Det tog hende lige et øjeblik at indse at hun faktisk kunne gå, men så kom der fart på hende! Hun løb direkte hjem til reden og sin familie. Jeg har sidenhen set Ramen på vildtkamera optagelser og hun ser ud til at have det godt.


 

Ramen var meget nervøs imens hun blev tilbageholdt, så jeg har ikke nogle gode billeder eller video optagelser af hende i fælden. Til gengæld har jeg masser af video med hende fra vildtkameraet. Her kan i se dem jeg har i farver.

 

Harry

 

Omtrent en måned senere fangede jeg Ramens bror. Han fik navnet Harry efter prinsen i England, eftersom de begge er rødhårede og katten blev født lige omkring Harry's bryllup.

Harry blev rosinen i pølseenden af katte fra forårskuldene som blev neutraliseret dette efterår. Han var hurtigt tilbage på foderopladsen efter at være blevet genudsat og har det godt. Herunder kan du se nogle optagelser af Harry før han blev genudsat 🙂

Læs mere

Guide til genudsætning
Fodervært for kattekoloni
Killingerne kommer!
Det frie katteliv
Byg et katteshelter