Lille Poul er en vildtlevende hunkat. Hun er vores lille genudsætningskat som vi fodrer. Her får du hendes historie.
Begyndelsen
Mine forkælede indekatte får altid serveret lækkert fodder med højt kødindhold. Altså nogle rigtig lækre og også kostbare sager. Alligevel springer de nogle gange over og tilbage står der næsten urørt mad på deres tallerkener. Vi bor lidt ude på landet på en gammel landejendom, så her har altid boet mange vildtlevende katte i området. Derfor vidste jeg, at der rendte nogle katte rundt udenfor, som sikkert ville sætte pris på lidt luksusrester. Jeg begyndte derfor at sætte rester ud, når der var noget tilovers.
Maden forsvandt sikkert og vist hver eneste gang. Jeg blev nysgerrig og lånte et vildtliv kamera, så jeg kunne se hvem der nød af resterne om natten. Og der var den. En fin hvid mis med sorte pletter. Jeg fortsatte med at filme og fandt ud af, at der var mange flere end den hvide. Men den hvide med pletterne var der hver eneste nat.
Gør-det-selv katte shelter
Nu vidste jeg, at de var derude så efterhånden kom der ikke kun rester ud. Nu fodrede jeg hver aften, rester eller ej. Det var omkring november måned og det var ved at blive koldt, så jeg tænkte meget på de stakkels udemisser. Min udlejer fortalte godt nok, at naboen fodrede dem rigeligt og at han også tit så kattene ligge i høet i skuret, så han mente ikke at de manglede noget. De så heller ikke forhutlede og magre ud, men jeg ville alligevel gerne være sikker på, at der var et sted at søge læ. Så jeg lavede et lille shelter, som jeg fik lov at stille på grunden. Herunder kan du se hvordan vi lavede det og hvordan udemisserne undersøger det. Shelteret er senere blevet forbedret. Du kan læse mere om hvordan man laver et katteshelter her.
Der var mange katte der stak snuden indenfor, men den eneste som jeg var helt sikker på brugte det gentagende gange, var den lille hvide mis. Jeg kunne se den gå ind og ud af shelteret med mange timers mellemrum om natten, hvor de andre typisk bare skulle ind og se faciliteterne. Ofte når jeg kom ned med mad, ville den pile ud af shelteret og gemme sig om hjørnet, til jeg havde sat maden fra mig. Så luskede den tilbage, så snart at jeg bevægede mig væk igen. Det var dog kun når det var rigtig koldt eller sneede at shelteret blev brugt og vi havde heldigvis en rimelig mild vinter det år.
Nu med navn
Vi vidste ikke, at det var en hunmis på daværende tidspunkt og jeg blev træt af at kalde den udemissen. Så jeg spurgte min mand hvad vi skulle kalde den. Han sagde resolut Poul. Poul var en lille "fyr" og derfor havde jeg jo mistanke om, at det nok var en hunmis, selvom vi havde kaldt Poul for en han hele tiden. Så jeg tilføjede Lille som et komproMIS og sådan blev hun til Lille Poul. Jeg begyndte at kalde på hende når jeg satte mad ud og som regel kom hun luskende når hun hørte mig. I modsætning til mine egne døve darlings hører Lille Poul nemlig ganske glimrende, så nogle gange kom hun helt over fra skoven eller krydsede marken når hun hørte mig.
Ansvar
Eftersom Lille Poul sad derude i den lille kasse når det var snevejr og frostgrader, var jeg ret overbevist om, at hun ikke havde et rigtigt hjem og at ingen ville erklære ejerskab over hende. Eftersom jeg fodrede hende, var jeg godt klar over at hun dermed var blevet mit ansvar. Og selvom hun klarede den denne vinter, betyder det ikke at et udeliv er et godt og langt liv for en kat. Vi har i forvejen så mange vildtlevende katte i Danmark at jeg ikke personligt mener at der bør sættes flere killinger i verden derude lige foreløbig. Dem der bliver født udenfor, har stor risiko for at dø af sult eller kulde inden de bliver voksne. Og dem der overlever vinteren sætter endnu flere killinger i verden til foråret og til sidt kan området ikke bære alle de katte. Med den holdning kunne jeg jo ikke så godt gå og fodre en kat og ikke få den neutraliseret. Du kan læse mere om vildtlevende kattes vilkår her.
Fanget og genudsat
Derfor tog jeg kontakt til den lokale katteforening (Nordsjællands Kattehjælp) som instruerede mig i at fodre Lille Poul i en transportkasse samme tidpunkt hver dag. Kassen ville så senere blive udskiftet med en fælde, så jeg kunne få hende til dyrlæge. Herunder kan i se en video hvor kattene spiser fra transportkassen om natten. I rækkefølge ser i: Lille Poul, Tommy og Store Poul.
Lille Poul spiste fint fra transportkassen, men da vi udskiftede den, nægtede hun at gå helt ind i bunden af fælden. Og det var kun sådan, at fælden ville klappe. Jeg måtte altså øve noget mere med transportkassen og nogle uger senere lykkedes det! Hun var ikke nem at narre, men til sidst lod hun sig alligevel lokke. Det var hun naturligvis ikke tilfreds med, men i forhold til hvad jeg var blevet forberedt på af de erfarne "kattefangere", tog hun det rigtig pænt. Næste morgen kørte jeg hende til dyrlægen, der kunne fortælle os, at Lille Poul var en pige og ca. 2 år gammel (foråret 2017). Her er et billede taget hos dyrlægen.
Hun havde ingen chip eller øremærke, men en kæmpe tæge i nakken. Så intet tydede altså på, at der var nogen der rigtig tog sig af hende. Hun blev steriliseret og chippet i mit navn. Hun fik også tatoveret et "C" i øret for at indikere at hun er chippet. Hun overnattede hos os (i en aflåst lade) og blev sat ud næste dag. Her kan du se, da jeg slap hende fri.
Fornærmet
Det var selvfølgelig ikke nogen rar oplevelse for Lille Poul, sådan at blive fanget i et bur. Så forståeligt nok var jeg ikke længere hendes yndlingsperson og hun sad ikke og ventede på mad om aftenen som hun plejede. Jeg satte kameraet ud, men hun dukkede heller ikke op i løbet af natten. Sådan gik dagene efterfølgende. Jeg bad alle mine naboer om at sige til hvis de så hende, så jeg i det mindste vidste at hun var okay. Men de så heller ikke set skyggen af hende. Så jeg nåede at blive godt bekymret for hende. Men endelig efter 14 lange dage sad hun og ventede på sin mad igen. Jeg var så lykkelig for at se hende! Hun ville ikke være så tæt på mig, som hun plejede, men hun var der og hun spiste meget ivrigt en dobbelt portion. Hun slikkede tallerkenen helt ren den dag. Det tog lidt tid at opbygge tilliden, men hun kom igen troligt hver aften og det var godt nok til mig. Jeg investerede i tabletter mod lopper og flåter som jeg kommer i hendes mad med jævne mellemrum. Så skal hun ikke længere slås med den slags.
Mission tam mis
Jeg lavede en aftale med den lokale katteforening Nordsjællands Kattehjælp om at de ville tage Lille Poul i pleje, hvis hun nogensinde blev til at komme i nærheden af.
Det så lovende ud i en periode, hvor jeg nogle dage kunne sidde lige så stille ved siden af hende, imens hun spiste. Vi brugte mange aftener på at sidde og blinke stille til hinanden. Men jeg kunne ikke komme tættere på end ca. 3 meter. Og det var kun på gode dage. Hun lod sig ikke lokke af godbidder heller.
Desværre for Lille Poul fik underboen en hund, hvis største passion er at jage katte. Så Lille Poul kunne ikke længere spise i fred og jeg tror at hun begyndte at associere hoveddøren, med farlig hund der kommer ud. Så det satte os desværre rigtig meget tilbage i projekt tam mis.
Nyt kattehus
Pga. hunden var vi nødsaget til at flytte Lille Pouls mad længere væk fra huset. Til gengæld har hun fået nyt foderbrædt i form af et træ shelter, så maden altid kan holde sig fri for regnvejr. Det er desuden gemt godt af vejen for hunde, mennesker og biler. Det tog hende lidt tid at finde ud af hvor maden var blevet af, men nu har hun helt styr på det igen. Nu kommer hun igen om natten og spiser og til tider sidder hun og venter.
Nabohund eller ej, så er jeg nu ikke sikker på om Lille Poul nogensinde ville blive tam nok, til at komme indenfor hos mennesker. Så vi må tage til takke med, at hun ikke sætter flere katte i verden, der bliver overladt til sig selv. Hun skal heller ikke døje med hankatte der jagter hende i løbetiden eller stresse over at tage sig af killinger.
Som så mange af vores følgere, så jeg gerne at Lille Poul blev en forkælet tammis med adgang til sofa. Men når det nu ikke kan være anderledes, så tror jeg stadig at Lille Pouls liv er blevet bedre af at blive neutraliseret og have en fast fodervært, der står klar med det lækreste missemadgilde hver aften, til Danmarks måske mest forkælede genudsætningskat.
Herunder kan du se nogle af de bedste video optagelser jeg har med hende.
Hvis du vil se mere til Lille Poul kan du se videoer af hende på denne Youtube Playliste.
Hvis du ser hjemløse katte beder jeg dig ikke at kigge til den anden side og håbe at nogle andre vil gøre noget. Der er sandsynligvis ikke andre end dig til at tage ansvar. Søg råd og assistance fra lokale dyrlæger, internater og foreninger og find ud af hvad du kan gøre for at hjælpe vildfarende, vildtlevende katte til et bedre liv. Hvis jeg kan, kan du helt sikkert også.
Læs mere
Lille Poul Savnet
Da jeg tog sorgerne på forskud
Guide til genudsætning
Fodervært for kattekoloni
Killingerne kommer!
Det frie katteliv
Byg et katteshelter