6 Måder at støtte katteforeninger på

6 Måder at støtte katteforeninger på

1. september 2021 0 Af Humom

Danmarks katteforeninger kan ikke overleve uden bidrag fra private. Der er flere måder at hjælpe dem på og det er faktisk ikke ligemeget, hvordan pengene kommer ind. Men alt hjælper som bekendt. Her er 6 forskellige måder at støtte på.

1. Medlemsskab

Med et medlemskab støtter man med et fast årligt eller halvårligt beløb og får adgang til foreningens generalforsamling. Nogle gange følger der fordele med, som f.eks. rabat hos et relevant firma. Når man er medlem af Kattens Værn f.eks., får man 10% rabat ved at tegne forsikring hos Dyrekassen Danmark. Det kan have betydning for foreningerne hvor mange medlemmer de har. Har de over 300 medlemmer kan de blive registreret hos skat således at medlemmerne kan trække deres bidrag fra og få skattefradrag. Det gør det mere atraktivt at tegne medlemskab og derigennem kan foreningen få flere kontingent betalinger.

2. Overførsel

Ønsker man ikke at binde sig til et medlemskab, kan man altid overføre et frivilligt beløb til foreningens. Foreningen kan have flere konti og MobilePay numre til forskellige formål. Det er vigtigt at du overfører til den rigtige, så de ikke får bøvl med indsamlingsnævnet. Det vil ligeledes være en hjælp for bogholderen, hvis du skriver "donation" i kommentarfeltet.

Vær også opmærksom på at foreningen har brug for at kende dit for- og efternavn - det er især vigtigt ved brug af MobilePay, da de kun kan se dit tlf. nummer. Det har stor betydning for foreningen, hvor mange personer der donerer om året. Foreningen kan nemlig søge om godkendelse hos SKAT, hvis de kan dokumenterer at 100 personer har doneret mindst 200 kr om året. Dette gør det nemlig lettere at opnå støtte fra diverse legater og fonde. Så husk at skrive navn, så de kan dokumentere antal personer.

3. Sponsorkat

Nogle foreninger tilbyder et sponsorprogram. Her kan vælge en kat at være sponsor for, så længe den er i pleje. Du overfører et fast månedligt beløb til foreningen, indtil den dag din sponsorkat bliver adopteret. Dette er ofte et mindre beløb på f.eks. 50-100 kr, der langt fra dækker alle udgifter. Men mange bække små gør en stor å. Jeg har selv været sponsor for at kat på et internat i Rom i flere år og sponsoreret en kat fra Vestegnens Kattehjælp. Her kan du se flere katte der søger sponsorer.

4. Auktioner/Salg

På Facebook kan man finde grupper, hvor der sælges ting til fordel for foreningerne. Dette foregår nogle gange som auktioner, hvor man kan byde på ting. Brugerne kan også selv sætte deres brugte ting til salg og af den vej hjælpe foreningen med at skaffe penge. Kig på Facebook og se om din lokale forening har sådan en salgsgruppe. Et par eksempler her:

Auktionsgruppe Nordsjællands Kattehjælp
Salgsgruppe for Sydhavsøernes KatteSOS

Auktions- og salgsgruppe til fordel for Kattemødre Hjælpen - Fyn og Øerne
Auktioner til støtte for kattene på Tullebo Kattehjem

Kattehjælpen Aabenraas lopper
Kattens Lopper for Inges Kattehjem
Hammerslag Dyrevelfærd


Har din yndlings forening ikke egen auktion gruppe er også råd for det. Der findes nemlig en rigtig god og aktiv Facebook gruppe, ved navn Kattelopperiet der drives af en passioneret dyrevenner. Her sælger Tanja og Connie "lopper" til fordel for katteforeninger i Danmark. Du kan også selv sælge til fordel for en katteforening som du er medlem af, så længe foreningen har en indsamlingstilladelse. Bare husk at læse reglerne inden du slår ting op.