Indlæg er skrevet af dyrlægestuderende Louise Marie Jønsson.

Vi vaccinerer vores katte, fordi der findes nogle meget smitsomme og farlige sygdomme, som vi gerne vil beskytte vores firbenede venner imod. Dette gælder både for inde- og udekatte, da nogle af sygdommene er så smitsomme, at man som indekat ikke er i 100% sikkerhed mod smitte. Nedenfor har jeg samlet en liste over de sygdomme, man kan vaccinere mod:

Basisvaccine

Katte vaccineres, som udgangspunkt med en basisvaccination, som killinger. Basisvaccinationen består af en vaccination mod katteinfluenza (forårsages af herpesvirus og calicivirus), kattesyge (panleukopeni) og klamydia. Killingerne vaccineres 2 gange med 3-4 ugers mellemrum, hvorefter der skal boostes med en årlig vaccination.

Rhinotracheitis (herpes):

Rhinotracheitis (FVR – Felin Viral Rhinotracheitis) kendes også bedre som FHV1 (Felin Herpes Virus 1) eller bare katteherpes i daglig tale. Felin herpes kan medføre katteinfluenza og rammer de unge dyr hårdest hvor der oftest ses akut nysen, herefter flåd fra næse og øjne samt let feber. Der kan opstå sår på øjenslimhinde og i munden. Udbruddet varer fra 3 dage til 8 uger. Mange katte bliver livslange bærere og sygdommen kan bryde ud med jævne mellemrum, især ved stress. Katte smittes ved kontakt med andre katte, som har virus i udbrud og der findes ikke nogen decideret behandling af sygdommen udover understøttende behandling.

Tilvalgsvacciner

Om din kat skal have tilvalgsvacciner er noget der skal vurderes af dig og din dyrlæge ud fra risikoen for smitte i området.

Calicivirus:

Calicivirus rammer også de unge dyr hårdest og kan ligeledes give katteinfluenza. Giver luftvejsinfektioner, sår på tunge og snude, appetitløshed, nedstemhed, feber. Ved svære infektioner kan katten dø af det. Katten kan blive kronisk inficeret, og give kroniske tegn som tandkødsbetændelse, tab af tænder og flåd fra næsen.

Panleukopeni:

Panleukopeni (kattesyge) rammer typisk katte under 1 år. Virus angriber tarmen, immunsystemet samt hjernevæv hos fostre. Katten er meget påvirket, spiser ikke, har høj feber, opkast, diarre, flåd fra næse og øjne. Forløbet er kortvarigt og ender oftest fatalt. Hvis katten overlever vil den have livslang immunitet.

Klamydia:

Det typiske symptom på klamydia infektion er øjenbetændelse. De fleste katte smittes som killinger i katterier eller på internater, hvor kattene går tæt sammen. Der kan også ses snot og hoste.

Feline leukæmi (FeLV):

FeLV rammer katte i alle aldre, men killinger er mest modtagelige. Feline leukæmi er et retrovirus, der virker ved at kattens eget immunsystem bliver ukampdygtigt. Virus smitter ved tæt kontakt mellem katte, da virus hovedsageligt udskilles via spyt. Det kan optræde som leukæmi eller som knuder i lymfekirtlerne. Symptomerne afhænger meget af, hvor knuderne befinder sig henne, i kroppen. Katte med leukæmi kan have symptomer som nedstemthed, utrivelighed, tørt strittende hårlag, gulsot, begyndende afmagring, hævede lymfekirtler, hoste, vejrtrækningsproblemer samt evt. opkast og diarré. Man kan ikke behandle katte, som har leukæmi og ca. 40% af kattene vil udvikle persisterende viræmi, dvs. de fungerer som smittebærere.

Rabies:

Rabies er det man kalder en zoonose, det betyder at sygdommen smitter mellem dyr og mennesker. Smitten overføres ved bid eller i sjældne tilfælde ved krads eller ved spyt i øjet eller på åbne sår. Da rabies (også kaldet hundegalskab) i udbrud altid har dødelig udgang, er det en sygdom man skal have respekt for. Rabies findes i landende syd for Danmark og derfor er der krav om at hvis man skal have sit dyr med ud og rejse, så skal det vaccineres mod rabies.

---