Dexter
Maj 2020 begyndte en ukendt kat at figurere på mine natlige optagelser. Han kom næsten hver dag ved Lille Pouls gamle foderhus. Jeg kunne ikke se nogle øretatoveringer, men til gengæld et par flotte kugler. Så jeg var ikke i tvivl om at der var tale om en intakt hankat.
Vejret var desværre ikke med mig, så det tog nogle forsøg, før jeg fik Dexter i fælden. Her var han foreståeligt nok bange, men han væsede dog ikke af mig. Han fik en overnatning i laden og kom til dyrlægen næste dag.
Dexter hos dyrlægen
Dyrlægen kunne konstatere at Dexter rigtignok var bange, men han var ikke helt så vild som mange af dem jeg kommer ind med. Han var dog heller ikke tæt på at være tryg ved mennesker og sad hurtigt oppe i loftet da dyrlægen prøvede at nusse ham. Som ventet var han ikke mærket til en ejer. Så nu kom den svære beslutning om Dexters videre skæbne.
Dyrlægen vurderede at Dexter er ca. 1,5 år gammle og formentlig har været i menneskehænder engang. Men det er længe siden. Han havde måske en chance for at blive kælekat igen, men det ville kræve ufatteligt meget arbejde og tålmodighed. De rammer der skulle til, var desværre ikke tilgengælige for Dexter med killingesæsonen over os. Med så mange nødstedte katte vi har i Danmark, er der mange tamkatte der har brug for plejeophold. Og de skal selvfølgelig have en plads først, da vi ikke ved med sikkerhed om Dexter kunne trives med mennesker igen. Selv hvis vi kunne finde en god plejeplads til ham, ville det potentielt være et stort overgreb på katten. Det er en benhård beslutning at skulle tage, men heldigvis var der plads i min koloni, så vi besluttede at Dexter skulle være genudsætningkat hos mig.
Dexter blev undersøgt for diverse kattesygdomme og var heldigvis sund og rask. Hans eneste udfordring var at han var fuldstændig oversået med flåter! Dyrlægen havde aldrig set noget lignende. Så de blev selvfølgelig fjernet og han fik behandling. Herefter blev Dexter neutralisert, øretatoveret og vaccineret, før han blev lagt til opvågning. Senere hentede jeg ham og genudsatte ham.
Dexter vender tilbage
Jeg var så nervøs for at Dexter ville stikke af efter han blev genudsat. Det er sket for mig før, at genudsætningskatte fordufter, når først de har været en tur hos dyrlægen (dette gjaldt for Nuka, Timmo og Nixon). Og Dexter havde ikke været hos os ret længe, så der var en reel risiko for at jeg aldrig ville se ham igen.
Men heldigvis var han tilbage på foderpladsen allerede få timer efter han blev sat fri. Dexter er min genudsætningskat nummer 24 i rækken.
Læs mere
Guide
til genudsætning
Fodervært
for kattekoloni
Killingerne
kommer!
Det
frie katteliv
Byg
et katteshelter