De uskønne øretatoveringer
Jeg stødte forleden på den holdning at øretatoveringer er skæmmende. Det var første gang at jeg stødte på denne indstilling, men er der een er der sikkert også flere som har det sådan. Så det vil jeg gerne lige tale om i dette blogpost.
Victor den hvide
Jeg må indrømme at tanken også strejfede mig dengang jeg fik Victor. Alle mine tidligere katte har været øretatoveret uden at jeg synes at det betød noget for kattens udseende. Men Victor var så hvid og ren at se på, at jeg tænkte det måske ville se voldsomt ud på ham. Det gjorde det nu langt fra.
Et tegn på kærlighed
Victor fik fine blå øretatoveringer som matcher hans smukke blå øjne og på den måde var han lige så gennemført med sine nye tusser. På Victor kan man sågar se tatoveringerne på bagsiden af hans ører, fordi han er så hvid og gennemsigtig. Men jeg synes stadig ikke at det er skæmmende overhovedet. Her er hvorfor.
En øretatovering betyder at der er nogen som elsker katten og har taget ansvar for den. Det betyder at den har et omsorgsfuldt hjem. Og det er da noget af det smukkeste jeg kan tænke mig.
Nøgne øre
Når det er sagt er det klart at det ser anderledes ud i tiden lige efter tatoveringen er blevet lavet. De fleste bruger stadig den traditionelle tatover tang, hvor man trykker bogstaver og tal ind i huden og farver det ind med blæk. Hele kattens øre bliver smurt ind og den ser derfor farlig ud lige bagefter.
Der er startet en fantastisk ny tendens, hvor dyrlægerne bruger rigtige tatovør penne. Altså dem man også tatoverer mennesker med. Tal og bogstaver bliver ikke snorlige, da det jo er håndskrevet, men det bliver meget mere tydeligt og man slipper for den overskydende farve.
Ved begge metoder barberer man hårene væk i ørerne og det gør at tatoveringerne ses meget tydeligt i de nøgne ører. Så snart hårene vokser ud igen, lægger man sjældent mærke til tatoveringen, med mindre man kigger efter den.
Ses de overhovedet?
I forbindelse med kattens uge, skulle jeg finde billeder af Ronja og Victor til Facebook, hvor man kunne se dere tatoveringer. Med mindre jeg gik tilbage til gamle billeder fra før hårene var vokset ud igen, var det rigtig svært at finde! Vinklen og lyset skulle være helt rigtig før man overhovedet kunne se dem. Især på Ronja som er tabby. Det siger lidt om hvor lidt en øretatovering betyder for kattens udseende.
Øretatoveringer er udbredt i Danmark, men i mange andre lande har man ikke hørt om det før. Da jeg har en del følgere fra USA bliver jeg tit spurgt ind til hvad det er for noget tekst eller sværte i kattenes ører. Ofte kommer spørgsmålene på billeder af internat kattene, som har dugfriske tatoveringer i deres nøgne ører. For folk ser det sjældent på mine egne katte, som har haft dem i 5 år nu. Spørgsmålene kommer også tit fra folk som har fulgt mig længe. Det siger mig at kattens øretatovering ikke er særlig iøjenfaldende, når mine top fans ikke bemærker dem med det samme.
Tatovering eller chip?
At vælge øretatoveringen fra af frygt for at den skulle skæmme, ville være en skam. For mens microchippen er rigtig smart - så kan øretatoveringen altså stadig noget. Der er fordele og ulemper ved begge registreringsmetoder og derfor har Ronja og Victor begge dele - for en sikkerheds skyld.
Fordele og ulemper ved microchip
+ Chippen bliver ikke sværre at læse med tiden
+ Kan sættes ind uden bedøvelse på et øjeblik
- Chippen kan vandre
- Kun folk med en scanner kan aflæse chippen
- Chippen er 100% afhængig af at teknologien virker
Fordele og ulemper ved øretatovering
+ Alle kan se at katten er registreret
+ Alle kan slå ejer op i en online database
- Kræver narkose
- Falmer med tiden og kan være svær at aflæse
Har jeg glemt nogle fordele og ulemper? I så fald må i meget gerne skrive dem i kommentarfeltet.
Er øretatoveringen på vej ud?
Selvom teknologiens udvikling har givet os microchippen, er der stadig mange der også vælger øretatoveringen. Internater er stadig tilhængere af øretatovering og jeg tror næppe at du finder et sted som ikke bruger metoden. Da jeg i 2015 adopterede Ronja fra Dyrenes Beskyttelse, var hun da også øretatoveret - men ikke chippet. Det fik jeg selv klaret senere ved dyrlægen. Så der er altså stadig stor tillid til "det gamle" system og personligt synes jeg at tusser er tjekkede!
Tusser er tjekkede
Vi skal væk fra holdninger om at øretatoveringer er skæmmende og i retning mod at øretatoveringer er seje. Noget katten kan bære med stolthed: "Se mig, jeg har nogen der passer på mig!"
Det er nemlig lang fra alle katte i Danmark som er så heldige! Så det er da noget at der er værd at vise frem. Derfor har jeg lavet et design som man kan få på en mulepose eller en t-shirt. Motivet forestiller en sej kat med en øretatovering og budskabet er det ansvarlige katteejerskab. Du kan se produkterne i vores webshop.
Nej. Øretatoveringer ER skæmmende, og de er i øvrigt objektivt set dyrplageri, om du vil kendes ved det eller ej. Vildt hvor langt du vil gå for at retfærdiggøre en dårlig beslutning du har taget om at øremærke dine katte og påføre dem en ubrugelig og smertefuld unødvendighed, bare fordi du har det dårligt over at andre retteligt er uenige med dig—og det ovenikøbet efter at du selv indrømmer at øremærkning ikke bliver gjort i andre udviklede lande. Måske det kunne tænkes at chip, som ikke gør ondt på katten og som er langt mere effektiv, i stedet skulle gøres til den nye og eneste standard (som det er i alle lande hvor befolkningen har en IQ over 50). Og den danske befolkning kan bredt informeres herom, i stedet for at lade dem forblive idiotiske og underuddannede amøber, der holder fast i en forældet praksis fordi “folk kender det jo”. Det er som at retfærdiggøre omskæring af små børn fordi “det har man altid gjort”. Ja, man har altid gjort det, og nej, det gør det ikke mindre mishandlende. Inkompetence og middelmådighed er dansk tradition, men det behøver det ikke være.